Gitte Schmidt Kjær, akvarelmaler
Jeg har blot malet i ca 5 år, og er blevet ganske fascineret over akvarelmaleriets mange udtryksmuligheder. Da jeg begyndte at male, åbnede der sig en uudtømmelig verden for mig, hvor motiver i naturen pludselig myldrede frem. Naturen er på denne måde min største kilde til motivation, hvor jeg forsøger at gengive farver eller stemninger og gerne på en semiabstrakt måde.
Den grønlandske natur har ligeledes inspireret mig. Jeg har arbejdet i Grønland flere gange og den storslåede, smukke og samtidig barske natur fascinerer hver gang.
Jeg har blot udstillet små steder, da jeg ikke ønsker at skulle "producere", men maler for lysten.
Når jeg betragter andres billeder / foto / kunst, holder jeg af, når de overrasker. Det kan være såvel ift. et budskab, farver, ny vinkel eller blot en ny måde at udtrykke et emne på.
Jan Møller Hansen, autodidakt fotograf
Min interesse for fotografi går mange år tilbage, men det var først i 2009 da jeg boede i Bangladesh, at det for alvor gik op for mig at billeder kan være en stærk udtryksform og en måde at forstå andre og sig selv på. Kameraet blev et redskab til at forstå mennesker og omgivelserne på.
Jeg har primært fotograferet mennesker i slummen, arbejdere på teglværker, skibsophugning, fabrikker, oprindelige folk, flygtninge, syreofre og andre marginaliserede mennesker i Bangladesh, Nepal og Sydsudan. Da jeg boede i de lande blev kameraet min følgesvend.
Jeg er selvlært og har deltaget i kurser hos World Press Photo, Noor Images, Magnum og VII Photo Agency. Jeg har vundet priser for mit fotoarbejde, bl.a. IPA People Photographer of the Year 2015, udgivet en fotobog fra Nepal, lavet nogle få udstillinger og givet foredrag fra tid til anden.
Jeg er tidligere diplomat og arbejder i dag som chefrådgiver i Miljøstyrelsen med internationale projekter.
https://www.dodho.com/chatting-jan-moller-hansen/
https://www.dodho.com/jan-moller-hansen-a-way-of-expression/
https://iso.500px.com/documentary-photographer-portrays-powerful-message-be-true-to-yourself/
https://www.facebook.com/janmolhan
Henning Østergaard Rix, Professionel fagfotograf
Uddannet fagfotograf med speciale i reklame, portræt og arkitektur.
Jeg har arbejdet professionelt med fotografiet i mere end 16 år og har været udtaget 3 gange til det Danske Fotograf Landshold og repræsenteret Danmark ved World Photographic Cup i 2021, 2023 og 2024.
Jeg har siddet 10 år i bestyrelsen for dff/Dansk Fotografisk Forening, med fokus på bla. netværksrejser og efteruddannelse af professionelle fotografer.
Jeg har haft det store privilegie at være dommer i mange konkurrencer både nationalt og internationalt. Blandt andet Dansk Fotografisk Forenings årlige konkurrence for professionelle fotografer samt “Den Nationale”, som I kender.
Fotografiet for mig er et kommunikationsmedie, som er unikt og meget mere end bare en registrering. Det er vigtigt for mig, når jeg bedømmer et billede, at jeg kan føle hvad fotografen vil fortælle.
Et billede skal Fange, Fængsle og Fornøje.
www.henningrix.dk
INVITATION TIL FÆLLES FYNSKE 2025
Fynske fotoklubber, fotogrupper og personlige medlemmer af SDF bosat på Fyn inviteres til at deltage i den SDF godkendte fotokonkurrence og udstilling Fælles Fynske 2025.
Deltag med dine bedste billeder. Og husk, at på Fælles Fynske udstilles alle indleverede billeder. Derfor afleveres der monterede papirbilleder i alle kategorier.
Kategorier:
• Farve papir
• Monokrom papir
• Serier
• Tema: ”Pause”
Kalender:
• Registrering fra den 10. januar 2025
• Indlevering senest den 25. februar for grupper og SDF-medlemmer. Klubber afleverer samlet ved styregruppemødet den 26. februar
• Udstilling den 27. april 2025 på VUC Svendborg
Dommere:
• Reklame og produktfotograf Henning Østergaard Rix
• Reportagefotograf Jan Møller Hansen
• Akvarel-kunstner Gitte Schmidt Kjær
Deltagergebyr:
• 140 kr. uanset antal kategorier
Udstillingen afholdes søndag den 27. april 2024 på VUC Svendborg – Fri entré
Program på dagen:
10.00 Åbning
10.45 Photowalk, alle kan deltage
13.00 Indlæg om ICM ved Sten Giilsgaard
14.00 Dommergennemgang
16.00 Slut
Mange fotohilsner, Styregruppen for Fælles Fynske
Flere artikler …
Side 1 ud af 3
Sociale medier